Strunge på elektrisk grund

Bibliotekerne på Vestegnen sætter strøm til 80’ernes store digter Michael Strunge

En stor poet fra Vestegnen

Michael Strunge var både vestegnsdreng og verdensborger. Naturtalentet fra Hvidovre blev toneangivende for 80'er generationens litterære scene, og den store afdøde poet fra Vestegnen hyldes under kulturugen, når bibliotekerne sammen folder drømmens faner ud og belyser Michael Strunge på kryds og tværs i sitrende, elektrisk lys! 

Ishøj Bibliotek åbner Strunge-festivalen den 8. september kl. 17 med "Bevæbnet med vinger". En udstilling om digteren, skabt af forfatter og kurator Tomas Lagermand Lundme i samarbejde med Hillerød Bibliotek og Statens Kunstfond. Der er gratis adgang til ferniseringen med omvisning, oplæsning og festivitas. "Bevæbnet med vinger" består af værker af 14 forskellige billedkunstnere, forfattere, musikere og filmmagere, som åbner op for nye læsninger af Strunges liv og digtning.

Vestegnens Kulturuge får samtidig sin egen podcast, når Vallensbæk Kultur- & Borgerhus byder på en lydrejse, der sætter fokus på den litterære hovedperson og undersøger kulturugens tema. Serien består af to episoder; én produceret før og én under kulturugen fra bibliotekernes mange arrangementer under Vestegnens Kulturuge.  

Bibliotekerne på Vestegnen (Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Taastrup & Vallensbæk) udgiver et samlet festivalprogram samt en original Knud Odde kunstplakat. Programmet kan hentes på bibliotekerne og på Facebook.

 

Velkommen til en uge i lyrikkens tegn med koncerter, foredrag, udstillinger og performances: 

 
8/9 kl. 17: Fernisering på udstillingen "Bevæbnet med vinger" - Ishøj Bibliotek
9/9 kl. 14.30: En eftermiddag med Søren Ulrik Thomsen, ved Hvidovre Hovedbibliotek
9/9 kl. 16: Lyrikoplæsning ved Caspar Eric, ved Hvidovre Hovedbibliotek
9/9 kl. 20: Strunge-musical: Væbnet med vinger, Hvidovre Medborgersal
10/9 kl. 18: Strunge, Steg og Is: Fællesmiddag, Forbrændingen i Albertslund 
11/9 kl. 19: En aften om Michael Strunge ved Asger Schnack, Taastrup Bibliotek 
12/9 kl. 18: En elektrisk aften om punkens pionerer, Rødovre Bibliotek
12/9 kl. 19: Blå Tirsdag Surprise - en fælles læseoplevelse af Strunge, Ishøj Bibliotek 
13/9 kl. 10: "Jeg er ingen offentlig bamseguru" ved Jon Helt Haarder, Vallensbæk Kulturhus 
13/9 kl. 16: Bevæbnet med vinger/Copenhagen Art Run, Ishøj Strandpark
14/9 kl. 19.30: "Væbnet med ord og vinger" - en film om Michael Strunge, Hvidovre Medborgersal 
15/9 kl. 14: Rapbeatpoesi, Taastrup Bibliotek

DOWNLOAD HELE FESTIVALPROGRAMMET SOM PDF