Program

Hent årets app
Årets officielle program er digitalt og udkommer i form af en app, som lanceres op mod kulturugen

hent appen og se programmet på din smartphone

Hent årets officielle app til Iphone

Hent årets officielle app til Android

Programmet opdateres løbende, og der tilføjes nye events og arrangementer dagligt.

Du kan også se programmet for kulturugen her på siden.

 

VÆR MED!

Har du en aktivitet, du gerne vil have med under Vestegnens Kulturuge 2017? Så vil vi meget gerne have dig med i det officielle program! 

Det eneste, du skal gøre, er at taste aktiviteten eller arrangementet ind i vores online-kalender her (her kan også findes en letlæselig vejledning). Du vil derefter modtage en bekræftelsesmail med et link, hvor du som aktør kan orientere dig om, hvad der ellers foregår i løbet af Kulturugen. Derudover kan du via bekræftelsesmailen altid redigere eller slette din aktivitet.

Der gøres opmærksom på, at der i år ikke vil blive trykt et fysisk program. I stedet vil det officielle program udelukkende være digitalt og tilgængeligt via en app, som lanceres op mod Kulturugen. 

App’en synkroniseres med oplysninger fra online-kalenderen. Det er derfor meget vigtigt, at alle aktiviteterne indtastes og registreres! Hvis aktiviteterne ikke tastes ind i kalenderen, kommer de ikke til at indgå i app’en og det officielle program! Følg derfor anvisningen foroven til at registrere arrangementer. Indtastningen vil forblive åben frem til og med Kulturugen, så man altid kan nå at indtaste sine aktiviteter løbende og få dem vist i programmet.

INDTAST DIN AKTIVITET HER


Grafik og logo

Vil du bruge vores logo og grafiske udtryk til egne plakater samt andet PR-materiale? Download den officielle grafik- og logo-pakke her.

Logo-pakken indeholder Kulturugens logo i eps-, jpg- og png-format. I mappen findes også logo for årets tema, PÅ ELEKTRISK GRUND, samt plakatskabeloner i word-format.

 

Facebook og sociale medier

Har din aktivitet en Facebook-begivenhed, kan du med fordel indtaste linket til begivenheden via indtastningen (under ’Evt. link til flere oplysninger om arrangementet’). 

Dernæst er vi meget interesserede i at samle så mange begivenheder som muligt under Kulturugens Facebook-side. Dette kan opnås ved at gøre Vestegnens Kulturuge til medorganisatorer af begivenheden. Derved når en begivenhed ud til langt flere brugere og indgår både i aktørens og Kulturugens Facebook-kalender, som brugerne kan abonnere på. Er du interesseret i dette, bedes du venligst kontakte sekretariatsmedarbejder Monika Funder: xmf@hvidovre.dk / 36392203.

Desuden opfordres alle til at tagge Vestegnens Kulturuge i relaterede opslag ved at ’synes godt om’ vores side og skrive @vestegnenskulturuge direkte i opslaget.

Vi bruger desuden hashtaggene #vestegn17 og#påelektriskgrund på Instragram o.l.