Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Vallensbæk

FLYTTET ISTID Vallensbæk - foto af Malthe Ivarsson

Landskabsanlæg 

Den lille eng her ved Vallensbæk Havn gemmer på det 20. århundredes natursyn og menneskets skaberkræfter. Mens forstæderne opstod, voksede også en forståelse for, at byernes beboere har behov for områder til rekreation. Flere områder omkring København, herunder Strandparken i Køge Bugt, blev udlagt til rekreative formål. Før Strandparken blev anlagt (1975-1980), lå kysten her. Den oprindelige kystlinje ligger nu bagved stranden og går gennem strandenge og lavvandede søer – i Vallensbæk går kystlinjen gennem den lille eng, omtrent hvor skulpturen nu står. Kystlinjen blev for 11.500 år siden formet af is, smeltevand og havet. Den nye kystlinje er menneskeskabt og giver plads til boliger, havn og strand. Det er nok de færreste der i dag tænker over, at der hvor skulpturen nu soler sig i græsset, skvulpede bølgerne i bugten engang ind over sandet. Køge Bugt Strandpark er blevet den nye natur.