Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Ishøj

FLYTTET ISTID Ishøj - foto af Malthe Ivarsson

Hævet havbund

Ishøj lægger jord til Store Vejleås udmunding i Køge Bugt. Da isen forsvandt fra Danmark og senere resten af Skandinavien, lå havet 3 meter højere end nu. Hvilket skaller fra saltvandsmuslinger og -snegle afslører. Senere har landet hævet sig 3 meter – rettet sig ud, da isens tryk var borte – og Ishøj fik sin nuværende højde. I Kondiskoven ligger skulpturen skjult mellem de unge træer ved åens bred. Et lille skovstykke med rigt fugle- og insektliv, der rummer en oplevelse af natur(lighed), som dog står i skærende kontrast til den betonopbyggede skulptur. Det leger med oplevelsen af, at den kunne have været der altid. Tiden og landskabernes foranderlighed dækker lagene til, og vi kan blive i tvivl om, hvad kom først.