Bag temaet

Årets tema sætter fokus på den energi, som menneskene, fællesskaberne og Vestegnen skaber og giver til hinanden

Med temaet for Vestegnens Kulturuge 2017: på elektrisk grund, sættes der fokus på den kulturelle energi, som skaber Vestegnen. Kulturugen vil sætte et nyt perspektiv på egnen og invitere mennesker – lokale og udenbys – til at forholde sig til Vestegnen og give dem nye oplevelser af egnen.

Med kulturugen søger vi at indfange den særlige vibration af mennesker, miljøer og virkelyst, som gennem årene er kommet til udtryk på Vestegnen. Temaet rummer mange ord, der giver associationer til teknologi og naturkraft, men det er menneskene og fællesskaberne, vi ser som den egentlige skabende kraft på Vestegnen– den energi vi skaber samme og giver til hinanden. Vestegnen er sin egen, og kulturuge giver menneskene, fællesskaberne og stedet et udtryk og viser, hvordan de påvirker hinanden.

Kulturugen rummer kraften fra de stærke lokale fællesskaber og hverdagskendte steder. Vestegnens borgere og udefrakommende publikum skal mærke energien, og at livet er godt at leve på elektriske grund.

 

Vestegnens Kulturuge er resultatet af et samarbejde mellem seks vestegnskommuner samt kulturinstitutioner, foreninger og virksomheder. Kulturugen finder sted i uge 37 - fredag den 8. september til søndag den 17. september 2017.

Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) driver et sekretariat for kulturugen og understøtter den samlede koordinering og markedsføring af kulturugen.

Vil du have et arrangement med i Vestegnens Kulturuge, så kontakt kulturkonsulenten i din kommune.

Er du i tvivl, om hvem du skal kontakte, formidler sekretariatet gerne din henvendelse videre.

Vestegnens Kulturinvesteringsråd 

Center for Kultur og Fritid
Høvedstensvej 45
2650 Hvidovre
tlf: 3639 2203
mail: xmf@hvidovre.dk