Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Tagkoncert Repeatles

Tagkoncert med Repeatles
Vi hylder Beatles, når Repeatles indtager et tag i Hvidovre

I år er det 50 år siden, at The Beatles gav deres sidste offentlige koncert. Det skete på taget af Apple-hovedsædet i London den 30. januar 1969. Det bliver hyldet i Hvidovre den 7. september kl. 14, når danmarks bedste Beatles-band, Repeatles indtager taget på Børnesundhedshuset med en hitparade af gode, iørefaldende Beatles-numre.

Koncerten er gratis og bliver en del af programmet til HIFs Gamle Kæmpers marked ved rådhuset, som samtidig også er sæsonens sidste.

Da koncerten foregår udendørs, er vejret en betydelig faktor. I tilfælde af udsigt til regn eller blæst, vil koncerten i stedet blive afviklet fra scenevognen.